GLAS

Det nytter:
Du må blande glas og metal i det samme rum, fordi det er nemt for sorteringsanlæggene at adskille glas og metal fra hinanden. Når dette er gjort, bliver glasset smeltet om til nye flasker og konservesglas.

Glas - ja tak:

  • Alle glasflasker fra fx vin, madolie, spiritus og lign.
  • Alle konservesglas fra fx syltetøj, rødbeder og lign.
  • Glasskår fra fx drikkeglas
  • Kosmetik- og pilleglas

Glas - nej tak:
  • Alt glas og glasskår fra vinduer og drivhuse
  • Spejle
  • Bilruder
  • Porcelæn og keramik

Suppleringscontainere:
Til overskydende emballageaffald tilbyder vi suppleringscontainere. Kontakt os på 98 68 32 00 for nærmere information.

BEMÆRK: Pap, glas, flasker og dåser er overgået til den nye indsamlings-ordning og kan derfor ikke længere afleveres på storskraldsordningen. 

Gode råd til sortering af glas:
Du må gerne lade låg og skruelåg blive siddende på flasker og glas - hvis låget er lavet af metal. Husk at al emballageaffald skal være tom og skyllet for madrester.

Hurtig hjælp til sortering:
Brug vores sorteringsvejledning når du er i tvivl om, hvordan du skiller dig af med en given affaldstype.

Generelle regler:
  • Vi tømmer dine containere med genanvendelige materialer hver 6. uge både i by- og landzone.
  • Du kan se (og udskrive) din aktuelle tømningskalender på MIN SIDE.
  • Størrelsen på en standardcontainer til genanvendelige materialer er 240 liter i alt.
  • Din container skal kunne rumme det affald du har, det vil sige, at den maksimalt må fyldes til kanten, så låget kan lukkes.
  • Har du mere glas, end der kan være i din container, kan du benytte dig enten af din genbrugsplads eller af glasigloerne, som er opstillet i hele kommunen. Glasigloerne er naturligvis KUN til glas (dog tillader vi små metalfraktioner, så som skruelåg fra vinflasker og låg fra konservesglas).

Kommunale regler og krav:
Vesthimmerlands Kommunes Affaldsplan 2015-2026 er udarbejdet med baggrund i regeringens ressourceplan "Danmark uden affald". Et af hoved-målene i regeringens ressourceplan er, at 50% af husholdningsaffaldet skal sorteres fra til genanvendelse inden 2022. For at opnå 50% genanvendelse af husholdningsaffaldet inden år 2022, har Vesthimmerlands Kommune besluttet at indføre en indsamlingsordning for genanvendeligt affald ved alle husstande. Det betyder, at borgerne i Vesthimmerlands Kommune fra og med 1. januar 2016 kan komme af med papir, pap, glas, metal og hård plast ved siden af beholderen til dagrenovation.

Regler og krav til håndtering af affald er beskrevet i Vesthimmerlands Kommunes regulativ for husholdningsaffald.

Her kan du se, hvilke regler og krav der stilles til adgangsforholdene på din adresse:
Adgangsforhold i byen
Adgangsforhold på landet