Affald til deponering
 
Deklaration

Det er et krav til virksomheder, at de udfylder en deklaration, som skal medbringes, når affald til deponering afléveres på Renovest.

Hvis affaldet ikke overholder Renovests krav til affald til deponering - eller chaufføren ikke medbringer en korrekt udfyldt deklaration, afvises læsset.

Affaldet må hverken indeholde affald til genanvendelse, affald til forbrænding eller farligt affald.

Deklarationen er nødvendig, fordi Renovest for hvert læs skal have registreret følgende:
  • hvem der har produceret affaldet
  • hvilke egenskaber affaldet har, og fra hvilken arbejdsproces det stammer
  • affaldsfraktion og -type.

Hvad skal virksomheden gøre?

Virksomheden skal udfylde en deklaration for hvert læs affald til deponering. Deklareringen skal ske inden vognmanden afhenter læsset.

Den udfyldte deklaration udleveres til chaufføren, når han afhenter læsset på virksomheden. Chaufføren skal aflevere deklarationen til Renovest, når affaldet indvejes på Renovest.

Renovest må ikke modtage affald til deponering, som ikke er deklareret korrekt. Alle rubrikker skal være udfyldt.

Hvad sker der, når affaldet afleveres på Renovest?

Personalet på Renovest skal tjekke læsset både ved vejeanlægget og på deponiet. Dette sker for at sikre, at affaldet må deponeres.
 
 
Deklaration

Hent din deklaration - og få hjælp til at udfylde den her: