Tilmelding til genbrugspladserne i Vesthimmerlands Kommune pr. 1. januar 2012
Alle virksomheder har fortsat mulighed for at aflevere sorteret affald på Vesthimmerlands Kommunes fire genbrugspladser i Farsø, Løgstør, Aalestrup og Aars. Der kan vælges mellem to former for adgang, så den enkelte virksomhed kan vælge den løsning, der er mest optimal.
Fælles for de to ordninger er at adgangen stadig gælder køretøjer op til max 3.500 kg excl. trailer. De følger de til enhver tid gældende sorteringskrav og regler for brug af genbrugspladserne. Ordningerne er beskrevet mere detaljeret i en folder. Vær opmærksom på at aflevering af farligt affald ikke længere er en del af ordningen, da det er et lovkrav at denne skal være i en seperat ordning.
Abonnementsordning
Her betales et fast årlig beløb efter type af virksomhed og antal ansatte som følger P-nummeret på www.cvr.dk. Læs evt. mere i folderen.
Efter tilmelding udleveres et mærkat, der sættes i forruden af de tilmeldte køretøjer, og der kan afleveres husholdningslignende erhvervsaffald, så ofte behovet er der.
Åbningstiderne følger den enkelte genbrugsplads. Se
her.
Vær opmærksom på at ordningen kun kan tilbydes virksomheder med P-nummer i Vesthimmerlands Kommune pga. manglende lovhjemmel til at opkræve gebyr udenfor kommunen.
|
Priserne er ekskl. Moms og gældende for hele 2012 |
Årsgebyr |
Max antal vignetter |
Ekstra vignette pr. stk.pr. år |
|
Grundgebyr |
Kr. 120,00 |
|
|
|
Håndværks- og anlægsvirksomheder 0-1 ansat |
Kr. 3.136,00 |
2 |
627,00 |
|
Håndværks- og anlægsvirksomheder 2-10 ansatte |
Kr. 4.704,00 |
10 |
470,00 |
|
Håndværks- og anlægsvirksomheder over 10 ansatte |
Kr. 6.272,00 |
max antal svarende til det antal ansatte, der kan konstateres på www.cvr.dk |
314,00 |
|
Øvrige virksomheder |
Kr. 392,00 |
2 |
196,00 |
Ved tilmelding efter d. 1/7 reduceres gebyret med 25 %.
Ved afmelding og tilbagelevering af vignetter senest d. 30/6 refunderes 25 % af det betalte gebyr.
HUSK at klikke ">>" for at komme til side 2 og "Afslut" på side 2, hvilket registrerer tilmeldingen.
Er der problemer med linket, så prøv at kopiere følgende ind i browserlinejen:
Hav CVR-, P-nummer og registreringsnumrene klar. Kendes EAN-nr, så må det gerne oplyses (skal bruges til e-fakturering).
Betaling efter vægt
Ordningen gælder kun på genbrugspladsen i Løgstør, og der betales efter, hvor meget affald, og hvilken type affald, der afleveres.
Åbningstider for vægtordningen i Løgstør:
Mandag-torsdag kl. 07.00-16.00
Fredag kl. 07.00-15.00
Taksterne er som nedenfor:
|
Priserne er ekskl. Moms, pr. ton affald |
|
|
Genanvendeligt til genbrugspladsen - kræver helt rene læs f.eks. udelukkende pap, hvorefter prisen er i henhold til takstoversigten. |
|
|
Forbrændingsegnet til genbrugspladsen |
Kr. 575,00 * |
|
Deponeringsegnet til genbrugspladsen |
Kr. 705,00 * |
|
Blandet til genbrugspladsen |
Kr. 705,00 * |
* Hertil kommer et faktureringsgebyr på 50,- pr. vejning. Se desuden Renovests betalingsbetingelser, som er gældende ved betaling efter vægt.
Ordningen kræver ikke forhåndstilmelding. Læs mere om ordningen her.
Farligt affald
Fra 2012 håndteres farligt affald som en separat ordning, da lovgivningen kræver at denne ordning adskilles fra genbrugspladsordningen. Alle virksomheder i Vesthimmerlands Kommune, må derfor gøre brug af ordningen uanset om der er "købt" adgang til genbrugspladserne.
Vesthimmerlands Kommune har vedtaget at erhverv skal kunne aflevere farligt affald i miljøskurene på alle fire genbrugspladser i kommunen. Virksomheder, der ikke har adgang til genbrugspladsen, må derfor udelukkende aflevere farligt affald til miljøskuret.
Ønsker du at aflevere farligt affald, så kontaktes pladsmanden, som går med til miljøskuret og vejer og registrerer affaldet.
Farligt affald faktureres til 6,40 kr/kg.
Den praktiske håndtering afklares først i starten af 2012.